15-årig pige udsat for blufærdighedskrænkelse på Sakskøbing station

dato

Onsdag var en 15-årig pige på Sakskøbing station, da hun så en mand komme cyklende på en cykel, hun havde meldt stjålet for et par uger siden. Pigen råbte efter manden, som smed cyklen fra sig og stak af.

Kort efter kom manden ind i ventesalen, hvor den 15-årige nu sad. Da pigen rejste sig, fulgte manden efter. Han greb hende bagfra og gramsede på hende, mens han forsøgte at lukke hendes bukser op. Pigen slog godt fra sig, og manden slap sit greb, hvilket gjorde det muligt for pigen at komme væk.

Politiet fandt lidt senere frem til en 43-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 20.19. Manden blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og afhørt på politistationen. Han blev løsladt igen klokken 22.02.

Kilde: Politiets Døgnrapport