16-årig knallertkører sigtet i Sakskøbing

dato

Tirsdag aften i Sakskøbing blev en 16-årig dreng fra lokalområdet standset af en motorcykelbetjent efter at have kørt venstre om et helleanlæg. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at den unge knallertkører ikke havde den lovpligtige ansvarsforsikring på sin knallert.

Knallerten blev taget med til kontrol på politistationen i Vordingborg, hvor det blev konstateret, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt. Den 16-årige dreng blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert, for at køre venstre om helleanlægget, samt for ikke at have ansvarsforsikringen i orden.

Efterfølgende hentede den 16-årige sin knallert i Vordingborg sammen med sin mor.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi