Sakskøbing er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Sakskøbing er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NÆSTVED: Vær opmærksom på, om folk er dem, de påstår, de er
Politiet har i det forløbne døgn haft et par tilfælde, hvor nogle mennesker har forsøgte at komme ind hos borgere under påskud af at være fra hjemmeplejen. Det ene tilfælde var på Tommerupvej i Næstved klokken 15.00, hvor en mand lukkede en yngre mand ind i sin lejlighed. Den yngre mand, der sagde, at han var fra hjemmeplejen, stjal nogle piller og noget håndsprit, hvorefter han gik igen. Det andet tilfælde var på Nøddehegnet i Næstved, hvor en mand bankede på og sagde, at han skulle teste for Covid-19. Kvinde i huset blev dog mistænksom, og han forsvandt igen. Politiet opfordrer til, at man er meget opmærksom på om folk rent faktisk er dem, de udgiver sig for.
SLAGELSE: Ramte parkerede biler og en lysmast væltede ned over et tag
I går aftes klokken 20.34 kom en varebil kørende i vestlig retning ad Smedegade i Slagelse. Her ramte den to parkerede biler og en lysmast, som væltede ned over en tagryg. Politiet blev tilkaldt, og betjentene fik fat i manden, der havde ført varebilen. Det var en 39-årig mand fra byen, som blev alkometertestet til en del over det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Heldigvis kom ingen personer til skade ved sammenstødet, men de to biler, lysmasten og taget fik en del skader.
KREDSEN: Politiet holder løbende øje i relation til ny lovgivning
I forbindelse med den nye lovgivning, som er vedtaget for at mindske smitten med Coronavirus, forsøger politiet løbende at føre tilsyn med alle dele af vores politikreds. Således var politiet også i går på tilsyn mange steder. Der er flere ting, politiet ser på. Bl.a. holder politiet øje med, at man ikke samles mere end 10 personer i det offentlige rum, men der ses også på, om butikkerne lever op til de regler, der gælder for ophold og færden i butikker. Et af de vigtigste råd fra myndighederne er, at man skal holde afstand til hinanden. I den forbindelse har politiet været rundt forskellige steder for at sætte informationsplakater op eller videregive dem til borgere, som selv kan sætte dem op relevante steder.
INDBRUD
Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Karise | Bredgade | Hus | Onsdag kl. 22.00 – Torsdag kl. 05.00 | Nøgler til køretøj, samt køretøjet |
Næstved | Peder Syvs Vej | Hus | Onsdag kl. 15.00 – 15.20 | En designer bordlampe |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det seneste døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Slagelse | Skælskør Landevej | Onsdag kl. 07.01 – 13.25 | ATK | 372 | 17 | 70 km/t | 121 km/t | 1 betinget frakendelse |
Tappernøje | Strandvejen | Onsdag kl. 14.43 – 17.52 | ATK | 221 | 54 | 50 km/t | 82 km/t | 9 klip |
Tappernøje | Hovedvejen | Onsdag kl. 18.42 – 20.16 | ATK | 44 | 12 | 60 km/t | 97 km/t | 4 klip |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Fuglebjerg | Byagervej | Onsdag kl. 16.37 | 60-årig mand fra Sandved | Spirituskørsel |
Slagelse | Kongelyset | Onsdag kl. 00.20 | 33-årig mand fra Korsør | Narkokørsel |
Slagelse | Smedegade | Onsdag kl. 20.34 | 39-årig mand fra Slagelse | Spiritus- og narkokørsel. |