Fredag klokken 17.32 blev en 28-årig mand fra Sakskøbing standset af politiet på Orebyvej ved Sakskøbing. En alkometertest afslørede, at den 28-årige havde en promille, der var endog meget højere end tilladt.
Da han blev testet igen 23 minutter senere, var promillen steget til over 2. Manden blev sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev den bil, han kørte i, beslaglagt. Hans førerret blev også inddraget.