Fredag aften befandt politiet sig på en adresse i Sakskøbing i forbindelse med en anden sag, da betjentene bemærkede en digitalvægt, et pilleglas og en peberspray på sofabordet. Dette førte til en ransagning af lejligheden, hvor der blev fundet godt 145 gram amfetamin.
Beboeren, en 43-årig mand, blev anholdt klokken 20.30 og sigtet for salg af ulovlige stoffer samt overtrædelse af våbenloven. Lørdag blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 11. februar.