Arkivmedarbejder til Skatteforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at sikre god systematik i et stort arkiv? Vil du bidrage til at levere en god service til arkivets brugere ved IT-baseret søgning og scanning? Så er du måske vores nye medarbejder i Administrations- og Servicestyrelsen, Post og Arkiv.

Mere om dit job
Du bliver en del af kontoret Post og Arkiv i afdelingen Økonomifunktioner og Service. Post og Arkiv har ansvaret for det landsdækkende skattearkiv og den landsdækkende postmodtagelse. Vi er 21 medarbejdere og en leder, som er lokaliseret i hhv. Sakskøbing og Struer. I arkivet, hvor vi søger en medarbejder, er der fire ansatte i Sakskøbing og to i Struer.

Skattearkivet i Sakskøbing omfatter i dag godt 75% af det samlede skattearkiv, som primært består af selvangivelser. Arkivet er i dag opbygget med tidssvarende arkiveringsreoler, som i Sakskøbing udgør ca. 56 kilometer hyldemeter fordelt på flere etager, hvor der er plads til opbevaring af ca. 130.000 arkivkasser. Derudover er ca. 40.000 kasser placeret i Struer. Du vil udelukkende have din arbejdsgang på arkivet i Sakskøbing. En stor del af dit job vil bestå i fysisk at fremfinde sager på arkivet.

Skattearkivet er der anvendt flere forskellige arkiveringsformer, hvilket gør arkivopgaverne spændende og udfordrende. Din overordnede opgave vil primært bestå af ekspedition af arkivbestillinger fra Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Kammeradvokaten samt vedligeholdelse af det store arkiv.

Dine konkrete arbejdsopgaver

  • Modtagelse af bestillinger i elektronisk rekvireringssystem
  • Søgning i forskellige IT-systemer. Mange ekspeditioner kræver et mindre ”detektiv ”-arbejde i søgningen efter de rette dokumenter
  • Hente materiale på det fysiske arkiv
  • Scanning af de forskellige dokumenter
  • Elektronisk tilknytning af dokumenter til sagsbehandlersystemet Skat-ligning
  • Korrespondance med sagsbehandlere via mails og telefon
  • Arkivvedligeholdelse i form af bortskaffelse af scannet og/eller ældre arkivmateriale samt løbende gennemgang for at sikre korrekt placering af materialet
  • Mindre ad hoc-opgaver
Dine kompetencer

  • Du har flair for, og et grundigt kendskab til, IT-anvendelse
  • Du har administrative kompetencer
  • Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til skatteopgaver
  • Du har et højt servicegen
  • Du kan bevare overblikket og prioritere opgaverne i en travl hverdag
  • Du kan arbejde selvstændigt og udvise ansvarlighed
  • Du er vant til at leve op til fastlagte mål for en opgave, da servicemål hører til hverdagen
  • Du har lyst og evne til at dele viden med andre
  • Du er god til at samarbejde – også på distancen
  • Du har et godt humør og kan smile, også når der er travlt.
Post og Arkiv tilbyder

  • Et fuldtidsjob på 37 timer om ugen
  • Oplæring ved hjælp af nabotræning
  • Et moderne indrettet arkiv med mulighed for at bruge eldrevne løftevogne
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt arbejde
  • Et job i en travl hverdag, som er præget af godt humør i en uhøjtidelig omgangstone
  • Et job hvor god service vægtes højt
  • Løn efter gældende overenskomst
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket ”Søg stillingen” senest torsdag d. 16. november 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47. Ansættelse er pr. 1. januar 2024 eller snarest muligt.

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Merete Brogaard Hansen på tlf. 72 37 54 25 eller via mail Merete.B.Hansen@adst.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Forud for ansættelse indhentes der straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Sakskøbing, Nykøbingvej, 4990 Sakskøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935679

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet