Søndag morgen blev flere politipatruljer sendt til en adresse i Sakskøbing efter vidneanmeldelser om en bevæbnet mand på stedet. Politiet anholdt en 37-årig mand klokken 8.08.
Ved undersøgelse af mandens hus fandt politiet et luftgevær samt lidt rester af hash. Den 37-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, ordensbekendtgørelsen og lov om euforiserende stoffer. Han blev afhørt på stedet og løsladt igen klokken 9.00.