BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fælleskøkkenet I/S søger en chauffør - snarest muligt og senest d. 1.11.2024.
Fælleskøkkenet er et stort produktionskøkken, beliggende i Sakskøbing og som sætter ære i at tilberede og levere god mad, at være i en løbende udvikling og deltagende i mange forskellige projekter og nye opgaver. Vores vision er, at vi vil være en aktiv del af lokalsamfundet og en aktiv medspiller i udviklingen af råvarer, mad og måltider – og måske er det DIG, som vi skal have med på holdet?
Vi bringer dagligt leverancer rundt på Lolland Falster i 4 køle biler over 3500 kg. I alle biler har vi elektroniske takometer, indbygget GPS systemer og flådestyring, hvilket gør at vi kan planlægge kørsel på den mest sikre og optimale måde, der overholder lovgivning på området.
Som chauffør vil du have ansvar for at læsse og transportere mad ud til Fælleskøkkenets kunder på hele Lolland og Falster. Du vil ligeledes have ansvar for løbende vedligeholdelse og pleje af Fælleskøkkenets bilpark.
Du vil have en servicefunktion over for Fælleskøkkenets kunder, hvor du er Fælleskøkkenets ansigt udadtil. Du skal derfor være kundeminded, serviceorienteret, observerende, smilende og imødekommende. Du skal være velsoigneret, have en god personlig hygiejne og et grundlæggende kendskab til fødevarehygiejne.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Mødetider planlægges som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 7.00 til kl. 16.00 mandag til fredag også på helligdage.
Vi forventer at du:
- har relevant erhvervserfaring indenfor området.
- har geografisk kendskab til Lolland Falster
- har kørekort kategori C, suppleret med førerkort
kan fremvise straffeattest
- i hele dit virke, tænker på kunden.
- Du indgår i at tage medansvar for den kulinariske kvalitet, som til stadighed udvikles og at den gode kvalitet er i højsæde i hele processen fra råvare til levering af det færdige produkt.
- er omstillingsparat og klar til at tilbyde din hjælp, i det område hvor hjælpen mangler.
- er fleksibel og har fokus på det gode samarbejde.
- har en positiv tilgang til alle opgaver og har fokus på muligheder frem for begrænsninger.
- er medvirkende til at styrke og udvikle arbejdsmiljøet på alle fronter.
Vi tilbyder:
- et meget afvekslende og selvstændigt job.
- en arbejdsplads, hvor der arbejdes med på den nyeste teknologi på området – og hvor vi fokuserer på at bidrage til en klimavenlig virksomhed.
- en sundhedssikring fra 1. ansættelsesdag.
- en arbejdsplads med faglige og kompetente medarbejdere og gode kollegaer på alle niveauer.
- gode løn- og pensionsvilkår i forhold til gældende overenskomst med 3F.
Du har mulighed for at hente nærmere information om Fælleskøkkenet på vores hjemmeside www.faelleskoekkenet.dk. For yderligere oplysninger kan vi kontaktes pr. mail faelleskoekkenet@faelleskoekkenet.dk.
Ansøgning:
Send din ansøgning vedlagt fyldestgørende CV til faelleskoekkenet@faelleskoekkenet.dk
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 24.9.2024
Ansættelsessamtale vil finde sted torsdag d. 26.9.2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fælleskøkkenet I/S, Granitvej, 4990 Sakskøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113742