Sakskøbing er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
MARIBO: I bil på trods
Færdselspolitiet standsede tirsdag klokken 9.50 en 62-årig mand fra Østlolland, der kom kørende Ved Åen i Maribo i en bil. Der var godt nok nummerplader på bilen, men de hørte til et helt andet køretøj, og den ene var tydeligvis en forfalskning. Bilen var hverken indregistreret eller forsikret, og den 62-årige blev herefter sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring, for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen og for dokumentfalsk.
NÆSTVED: Hash på toilettet
Tirsdag klokken 14.20 var en politipatrulje forbi banegården i Næstved, da betjentene så en ung mand gå ind på toilettet sammen med to andre. Der gik nogen tid, og da betjentene efter 20 minutter bankede på døren for at høre, om alt var ok, lugtede der kraftigt af hash, og der var fyldt med røg. En 16-årig dreng fra Herlufmagle havde et gram hash på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, mens de to andre ikke havde nogen ulovligheder på sig.
SAKSKØBING: Mand opsniffet af politihund
I går klokken 22.51 blev det opdaget, at en mand var kravlet over et hegn ind til en genbrugsplads på Flintevej i Sakskøbing, og derfor blev politiet tilkaldt. Flere patruljer blev sendt til stedet, men manden var ikke umiddelbart til at se nogen steder. Imidlertid kunne betjentene konstatere, at der holdt en forladt varebil ved hegnet. Og derfor blev der søgt med hunde i området, og der gik ikke længe før en politihund havde sniffet sig gennem et industriområde og videre ud til en mand, der gemte sig på en mark. Manden, der er fra udlandet, blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri.
RØDBYHAVN: Grøntsager er godt… med måde
Politiets udlændingekontrolafdeling standsede i morges klokken 6.00 i indrejsefeltet i Rødbyhavn en varebil, der kom med færgen fra Tyskland. Bilen virkede noget tung i det, og det viste sig da også at varerummet var fyldt helt op med grøntsager. En kontrolvejning viste, at bilen vejede 62% for meget. Det blev den mandlige udenlandske fører sigtet for.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Haslev | Torpeskovvej, Høsten Torp | Tirsdag klokken 15.51-19.00 | Kontanter og en møntsamling |
Horbelev | Særslevvej | Tirsdag klokken 13.39 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Slotsalleen | Tirsdag klokken 8.30-18.30 | Sølvtøj og smykker |
Sorø | Kongebrovej | Tirsdag klokken 20.15 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Korsør | Skovvej | Tirsdag klokken 5.49-8.42 | ATK | 786 | 15 | 60 km/t | 81 km/t | - |
Korsør | Tårnborgvej | Tirsdag klokken 10.15-11.34 | ATK | 325 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | - |
Næstved | Østre Ringvej | Tirsdag klokken 14.08-15.08 | ATK | 464 | 1 | 60 km/t | 72 km/t | - |
Præstø | Jungshovedvej | Tirsdag klokken 16.09-20.09 | ATK | 231 | 35 | 60 km/t | 92 km/t | Seks klip |
Slagelse | Valbygårdsvej | Tirsdag klokken 11.15-16.45 | ATK | 1035 | 77 | 50 km/t | 75 km/t | Otte klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Askeby | Grønsundvej | Tirsdag klokken 17.50-18.45 | To blev sigtet for at køre for hurtigt – den hurtigste blev målt til ikke mindre end 121 km/t, og begge står til et klip i kørekortet |
Bogø By | Grønsundvej | Tirsdag klokken 16.30-17.45 | En blev målt til at køre 111 km/t, og står nu til både en bøde og et klip i kørekortet |
Eskilstrup | Sydmotorvejen | Tirsdag klokken 7.45-8.30 | Ingen sager |
Maribo | Vesterbrogade | Tirsdag klokken 9.00-10.30 | En blev sigtet for at køre med to nedslidte dæk og for ikke at have sikret sin bil, og en blev sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring men med forkerte og forfalskede nummerplader |
Nakskov | - | Tirsdag klokken 10.10-11.10 | Ingen sager |
Nakskov | - | Tirsdag klokken 19.00-21.00 | En blev sigtet for fejl og mangler ved bilen |
Nykøbing | Gaabensevej | Tirsdag klokken 19.10-10.55 | En blev sigtet for at køre med forkert lygteføring |
Nykøbing | Midtbyen | Tirsdag klokken 19.30-20.06 | Ingen sager |
Nykøbing | P. Freuchensvej | Tirsdag klokken 8.14-8.44 | To biler blev standset og kontrolleret: Ingen sager |
Slagelse | Centrum | Tirsdag klokken 10.30-11.30 | Ingen sager |
Slagelse og Korsør | - | Tirsdag klokken 12.15-13.30 | 12 blev standset og kontrolleret: Ingen sager |
Søllested | Højrebyvej | Tirsdag klokken 10.45-11.45 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Eskilstrup | Virketvej | Tirsdag klokken 16.53 | 48-årig mand fra Horbelev | Spirituskørsel |