Sakskøbing er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NÆSTVED: Mand sigtet for narkosalg
Baseret på et tip ransagede politiet klokken 09.00 på en adresse på Ellebækhøj i Næstved. Her fandt man hos en 58-årig mand 10 gram kokain, 1.5 gram heroin, samt små mængder amfetamin og flere forskellige piller. Manden blev anholdt og sigtet for narkosalg.
Der var også en 48-årig kvinde i lejligheden, der var i besiddelse af en mindre mængde hash, skunk og amfetamin. Hun er sigtet for lov om euforiserende stoffer.
NYRUP: Vanvidskørsel
På Sorøvej klokken 15.10 kørte en 20-årig mand Spøttrup meget aggressivt imod en forankørende bil med en 51-årig kvinde fra Næstved. Mens de to biler kørte 60-70 kilometer i timen, kørte han op bag i hendes bil 5-6 gange. Da kvinden holdt ind til siden, påkørte den 20-årige igen hendes bil, før han flygtede fra stedet. En halv time senere blev manden anholdt. Han blev sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed, for narkokørsel, og fordi den 20-årige også opfylder betingelserne for vanvidskørsel, blev mandens bil beslaglagt med henblik på konfiskation.
NAKSKOV: Vidnetrusler og vold mod 16-årig
Klokken 22.03 blev en 16-årig dreng fra Nakskov opsøgt af en 18-årig mand fra Nakskov og en 21-årig mand fra Søllested. Den 16-årige blev truet og herefter tildelt et spark i brystet for at få ham til at lade være med at vidne mod den 18-årige i en anden voldssag fra den 8. juli. Herefter kørte de to mænd fra stedet, men blev en time senere anholdt.
Den 18-årige hovedmand i sagen fremstilles i grundlovsforhør i dag med krav om varetægtsfængsling. Den 21-årige mand er løsladt i mellemtiden, men er fortsat sigtet for vidnetrusler.
Det er den tredje voldssag, den 18-årige er involveret i på små tre uger. 16. juli overfaldt han en kvinde med spark i toget mellem Maribo og Søllested.
Vidnetrusler og vold mod vidner er meget alvorlige forbrydelser, der straffes hårdt.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Harpelunde | Lindelsevej | Hus | 23/7-26/7 | Ukendt |
Næstved | Drosselvænget | Hus | 23/7-25/7 | Ukendt |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Slagelse | 10.15-11.30 |
2 klip for håndholdt mobil 1 manglende sikkerhedssele |
|
Rønnede | Vordingborgvej | 16.00-17.00 | 3 klip for hastighed |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Næstved | Vordingborgvej | 5.25-8.25 | Atk | 325 | 19 | 70 | 115 | 2 klip |
Næstved | Slagelsevej | 9.09-12.09 | Atk | 480 | 58 | 50 | 81 | 5 klip |
Slagelse | Bildsøvej | 7.18-9.12 | Bestilt atk | 54 | 10 | 50 | 67 | |
Slagelse | Bildsøvej | 9.44-11.15 | Bestilt atk | 167 | 13 | 50 | 83 | 3 klip |
Korsør | Tjærebyvej | 11.55-13.15 | Bestilt atk | 65 | 9 | 50 | 70 | 1 klip |
Holeby | Højbygårdvej | 14.01-15.35 | Atk | 90 | 0 | 60 | ||
Dannemare | Skodsebøllevej | 16.24-19.15 | Atk | 55 | 23 | 50 | 87 |
8 klip 1 betinget frakendelse |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Rødbyhavn | Færgestationsvej | 18.00 | 21-årig mand fra København | Narkokørsel |
Rødbyhavn | Færgestationsvej | 21.25 | 20-årig mand | Narkokørsel |
Sakskøbing | Nykøbingvej | 21.15 | 26-årig mand fra Maribo | Narkokørsel |