Røveri på Sakskøbing Station: 40-årig mand fra Lolland anholdt

dato

En 40-årig mand fra Lolland blev mandag klokken 10.18 anholdt og fremstilles tirsdag formiddag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Manden er sigtet for flere forbrydelser, herunder et røveri, der fandt sted den 3. februar på Sakskøbing station.

På Sakskøbing station blev en anden rejsende slået og sparket, hvorefter vedkommende blev frarøvet en taske. Vidneforklaringer og politiets efterforskning førte til anholdelsen af den 40-årige.

Den 40-årige er også sigtet for et røveri, der fandt sted den 21. december i Maribo, hvor en medarbejder i et supermarked blev skubbet flere gange i forbindelse med et butikstyveri.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi