Tirsdag klokken 8.50 skete der et færdselsuheld på Højrebyvej ved Løjetvej, hvor en bil ført af en 27-årig mand fra Sakskøbing kom over i den modsatte kørebane og stødte sammen med en bil ført af en 28-årig kvinde.
Den 27-årige mand blev fløjet til Rigshospitalet for behandling, mens den 28-årige kvinde blev kørt til behandling i ambulance. Begge er meldt uden for livsfare.
Det er kommet frem, at den 27-årige mand var frakendt kørekortet og derfor blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev også sigtet for at overlade den til en person uden kørekort.
Der er rutinemæssigt blevet taget en blodprøve af de implicerede for at afgøre, om der har været spiritus indblandet. Vejen var spærret, mens redningsarbejdet stod på, men kunne åbnes igen kort før klokken 12.00. Politiets bilinspektør har undersøgt uheldsstedet.