En 41-årig mand fra Nykøbing opholdt sig mandag formiddag på en adresse i Sakskøbing, hvor han imidlertid ikke havde noget at gøre. Han ville ikke forlade stedet frivilligt, og derfor blev politiet tilkaldt. Det fik den 41-årige til at optræde meget udadreagerende, og det lykkedes ham at sparke en politimand i hovedet. Herefter blev den 41-årige anholdt klokken 12.37 og sigtet for vold mod politiet. Han blev afhørt på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 14.45. Politibetjenten kom ikke alvorligt til skade og blev rutinemæssigt undersøgt på sygehuset.
Sparkede politibetjent i hovedet
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi