Sakskøbing er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
HARPELUNDE: Brand i skunkvæksthus
Politi og brandvæsen fik tirsdag klokken 5.35 en melding om, at der var udbrudt brand i en gård på Harpelundevej i Harpelunde. Ilden havde fat i en lade, og da politiet ankom, viste det sig, at den var indrettet som skunkvæksthus. Ilden kom under kontrol, og ved den efterfølgende undersøgelse på stedet fandt politiet 254 hampplanter og udstyr til at dyrke planterne. Der var en 37-årig mand fra København på gården, og han blev anholdt klokken 7.32 og sigtet for overtrædeles af lov om euforiserende stoffer. I et værelse i stuehuset blev der desuden fundet 1,76 gram hash. Den 37-årige blev også sigtet for tyveri af strøm, idet elforsyningen gik uden om måleren.
Den 37-årige blev afhørt på politistationen i Nykøbing, inden han blev løsladt igen klokken 12.15.
SLAGELSE: Bremsetest på motorvejen
Tirsdag klokken 9.30 indløb en anmeldelse fra en bilist, der kørte på Vestmotorvejen ved Slagelse i en turistbus med passagerer. Bussen var netop blevet overhalet af en anden bil, som trak ind foran bussen og bremsede hårdt op, så buschaufføren også måtte bremse for at undgå et sammenstød. Den pågældende bilist bliver nu kontaktet af politiet for at få en forklaring på den skræmmende adfærd, og det skal herefter vurderes, om der skal ske sigtelse i sagen.
SLAGELSE: Brand i cykelskur
Tirsdag klokken 12.44 rykkede politi og brandvæsen ud til en mindre brand, der var brudt ud i et cykelskur i en baggård i Løvegade i Slagelse. En 59-årig mand havde brugt en ukrudtsbrænder, og den havde antændt noget træbeklædning. Branden blev hurtigt skullet, og den 59-årige blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
VORDINGBORG: Kørte spritkørsel i lastbil
Tirsdag klokken 16.18 fik politiet en anmeldelse om, at en chauffør, der kørte i en stor lastbil med påhængsvogn, virkede fuld. Vogntoget, der havde en samlet totalvægt på 56 tons, blev standset lidt uden for Vordingborg, og føreren blev alkometertestet. Testen viste, at han havde en solid promille, der var væsentlig højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Der var tale om en 57-årig mand fra Falster, og på grund af promillens størrelse blev hans kørekort inddraget på stedet.
KARISE: Larmende knallerter
Politiet fik tirsdag klokken 16.22 en anmeldelse om, at flere larmende knallerter kørte omkring på Dalbyvej i Karise, og at der var flere på samme knallert. To patruljer fra færdselsafdelingen fulgte op på anmeldelsen, og der blev tjekke tre knallerter, der imidlertid var i lovlig stand.
SAKSKØBING: 32-årig anholdt efter fund af tyvekoster
I løbet af weekenden var der indbrud på en ejendom på Nystedvej ved Sakskøbing, hvor der blandt andet blev stjålet en påhængsvogn og forskelligt værktøj. Ejeren af påhængsvognen opdagede tirsdag, at flere af de stjålne ting var sat til salg på Facebook, hvilket han anmeldte til politiet. En politipatrulje rykkede ud til en ejendom lidt uden for Sakskøbing, og her fandt politiet ganske rigtigt den stjålne påhængsvogn og noget andet værktøj. En 32-årig mand fra Maribo blev anholdt på stedet tirsdag klokken 0.06 og sigtet for indbrud. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 0.54. Politiet fandt også en del andre effekter på stedet, og det skal nu undersøges, om de stammer fra andre tyverier eller indbrud.
NÆSTVED: 30-årig sigtet for at sælge stoffer
Politiet tjekkede tirsdag klokken 22.44 en bil, der holdt parkeret på Skråvej i Næstved. Føreren var en 30-årig mand, og da politibetjentene undersøgte bilen, fandt de 120 små poser med hash på en samlet vægt af i alt 125,9 gram. Den 30-årige blev anholdt klokken 22.40 og sigtet for salg af stoffer, og han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Den anholdte blev løsladt igen efter afhøring klokken 1.59.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Haslev | Ole Rømers Vej | Hus | Mandag klokken 12.00 – tirsdag klokken 15.00 | To racercykler af mærkerne Guillem Formentor, Argon 18 og Gigant TCR Advanced |
Maribo | Bursøvej, Burfsø | Landejendom | Tirsdag klokken 6.30-14.15 | TV af mærket B&O, kontanter, lamper og to smykkeskrin med smykker |
Sakskøbing | Vestergade | Hus | Tirsdag klokken 6.56 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Karise/Slagelse | Tirsdag klokken 15.30-22.00 |
39 køretøjer blev standset og kontrolleret. Det resulterede i 15 sigtelser: En blev sigtet for overtrædelse af knivloven, en for at overhale ud over en spærrelinje, en havde ikke sit kørekort med, tre blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, to for at bruge håndholdt mobil, en for kørsel uden førerret og en for at overlade sin bil til en person, der ikke havde kørekort. To blev sigtet for narkokørsel. Den ene blev standset i Slagelse, hvor tre trafikanter også blev sigtet for at køre for hurtigt – én står til en betinget frakendelse og en til et klip i kørekortet |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Faxe | Rådhusvej | Tirsdag klokken 11.47-13.30 | ATK | 210 | 2 | 50 km/t | 61 km/t | - |
Haslev | Køgevej, Freerslev | Tirsdag klokken 8.24-10.55 | ATK | 345 | 32 | 60 km/t | 94 km/t | 10 klip |
Munke-Bjergby | Kalundborgvej | Tirsdag klokken 9.05-11.40 | ATK – bestilt færdselskontrol | 293 | 13 | 60 km/t | 89 km/t | To klip |
Sorø | Slagelsevej | Tirsdag klokken 6.02-8.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 310 | 1 | 60 km/t | 90 km/t | Et klip |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Faxe Kommune | Sydmotorvejen ved afkørsel 36 | Tirsdag klokken 16.52 | 37-årig mand fra Rødovre | Narkokørsel |
Slagelse | Skælskør Landevej | Tirsdag klokken 21.12 | 24-årig mand fra Vemmelev | Narkokørsel |
Vordingborg | Spirevej | Tirsdag klokken 16.18 | 57-årig mand fra Eskilstrup | Spirituskørsel i en lastbil med påhængsvogn |