Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Sakskøbing - mandag den 18. januar

Profilbillede
dato

Sakskøbing er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED:  Mand tabte pistol på gaden

Politiet fik fredag eftermiddag en opringning fra et vidne, der fortalte, at hun ved et tilfælde havde set, at en mand havde tabt en pistol ud af en taske ud for restauration i Næstved. Kort efter var manden kørt væk i en bil, men vidnet havde noteret registreringsnummeret. Derfor kunne politiet lidt senere finde frem til manden, der er 28 år og fra byen. Han blev anholdt og sigtet efter våbenloven og efter lov om euforiserende stoffer, da han havde to poser med kokain på sig.

 

KORSØR: Frisør holdt åbent

Politiet foretager løbende tilsyn med, at COVID-19 reglerne overholdes, og i langt de fleste tilfælde er folk rigtig gode til at efterleve dem. Men fredag klokken 16.06 opdagede en politipatrulje, at en lille, interimistisk frisørsalon i Korsør holdt åbent, hvilket ikke er tilladt for tiden. Betjentene oplyste dem, der var i salonen, om reglerne, og frisøren blev sigtet efter sundhedsloven.

 

VORDINGBORG: Talte i telefon uden kørekort

I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet fredag klokken 16.32 en 55-årig mand fra Vordingborg, da han kom kørende ad Næstvedvej i Vordingborg, mens han talte i håndholdt mobiltelefon. Det viste sig desuden, at han ikke havde noget gyldigt kørekort, og derfor blev han sigtet for begge dele.

 

SKÆLSKØR: Påvirket kvinde dyttede efter bekendt

En 18-årig kvinde kom fredag klokken 17.30 kørende ad Næstvedvej i Skælskør. Hun var tilsyneladende i højt humør, for ved en benzintank dyttede hun for at hilse på en bekendt. En par betjente befandt sig lige i nærheden, og de tog kontakt til kvinden for at fortælle hende, at hornet kun må bruges til at advare om farlige situationer med. Da den 18-årige rullede vinduet ned, kunne betjentene imidlertid se, at der formentlig var en grund til kvindens løsslupne humør, for hun virkede noget påvirket. De efterfølgende test viste, at hun da også var påvirket af både alkohol og amfetamin. Hun blev derfor anholdt og sigtet for at have kørt i påvirket tilstand.

 

SORØ: En for hurtig knallert

Fredag klokken 17.55 stoppede en politipatrulje en 16-årig dreng fra Fjenneslev, da han kom kørende på knallert ad Kalundborgvej i Sorø. Hans knallert kunne køre en hel del hurtigere end tilladt, og derfor blev han sigtet efter færdselsloven.

 

NÆSTVED: To unge mænd havde hash på sig

I forbindelse med en tryghedsskabende patruljering på Parkvej i Næstved havde to politibetjente lagt mærke til, at flere unge mennesker færdedes på en lidt mistænkelig måde ved en område tæt på et kollegium. Da de undersøgte sagen nærmere, traf de to unge mænd, der netop var ved at sætte sig ind i en bil. De virkede påvirkede af euforiserende stoffer, og ved visitationen blev der da også fundet hash på dem begge. Det drejer sig om en 23-årig og en 20-årig – begge fra Næstved. De blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.  

 

NYKØBING F.: Børn smadrede ruder på biler

Lørdag morgen klokken 5.08 fik politiet en anmeldelse om at fire halvstore børn havde smadret ruder i to biler, der holdt parkeret på Engboulevarden i Nykøbing F. Et minut senere var en patrulje på stedet, og to af gerningsmændene blev løbet op til fods. Det viste sig at være to 14-årige drenge, som kunne fortælle, hvem de to andre var, som havde været med til at smadre ruderne på bilerne. Da de alle er under 15 år, bliver de ikke sigtet, men deres forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

NÆSTVED: 24-årig havde hash

Det kom til at koste en 24-årig mand fra Næstved en bøde på 2.000 kroner, at politiet lørdag eftermiddag blev kaldt til en lejlighed i centrum. Klokken 13.12 fik politiet en anmeldelse om larm eller husspektakler fra adressen, men der var roligt, da politibetjentene kort efter nåede frem. Imidlertid lå der flere små klumper hash på i alt 4,5 gram på stedet, og den 24-årige indrømmede, at de ulovlige stoffer var hans. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SORØ: Fem sigtet efter at have spillet høj musik

Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik fra en lejlighed i Sorøparken i Sorø. Politiet rykkede ud og bad de tilstedeværende dæmpe sig, men det hjalp kun kortvarigt. Klokken 3.39 var der igen musik til ulempe, som det kaldes – denne gang fra en anden lejlighed i Sorøparken. Her traf politibetjentene de samme person som tidligere på aftenen, og fem unge fyre i alderen 15-16 år blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse. De er alle fem fra lokalområdet.

 

NÆSTVED: Mand ville stjæle parfumer

En ansat i Bilka i Næstved Storcenter opdagede i går aftes klokken 19.18, at en mand forsøgte at slippe ud af forretningen med en hel del parfumer, som han ikke havde betalt for. Manden, der er 41 år og fra Vordingborg, blev standset og holdt tilbage. Politiet blev tilkaldt, og betjentene sigtede den 41-årige for butikstyveri.

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dalmose Ørnevej Hus Fredag kl. 11.45 – 23.05 Bærbar computer, pas, 2 blå sygesikringsbeviser og et førerkort
Fakse Ladeplads Hylleholtvej Hus Lørdag kl. 17.00 Intet stjålet
Fakse Ladeplads Fredensvej Hus Lørdag kl. 14.30 – 22.45 Smykker
Haslev Bråbyvej Hus Mandag d. 28/12-20 kl. 00.01 – søndag d. 17/1-21 kl. 12.37 Vinsamling
Næstved Danavej Hus Lørdag kl. 08.00 – 08.07 Intet stjålet
Sakskøbing Nykøbingvej Hus Torsdag kl. 15.30 – søndag kl. 15.00 Endnu ikke opgjort
Sakskøbing Orebyvej Hus Søndag kl. 03.17 Endnu ikke opgjort
Sandved Parkvej Hus Fredag kl. 07.00 – 18.00 Bærbar computer, smykker og en rygsæk
Slagelse Rugmarken Hus Lørdag kl. 12.55 – 19.15 Smykkeskrin med smykker
Slagelse Solbakkevej Hus Fredag kl. 12.00 – 21.40 Smykker
Stubbekøbing Strandskiftet Hus Lørdag kl. 15.00 – søndag kl. 08.00 Endnu ikke opgjort
Stubbekøbing Strandskiftet Hus Søndag kl. 09.13 Intet stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i den forgangne weekend haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Karise Kildevej Fredag kl. 11.48 – 16.48 ATK 480 71 50 km/t 77 km/t 8 klip
Korsør Storebæltsbroerne Lørdag kl. 07.30 – 13.30 ATK 2830 82 110 km/t 152 km/t 1 klip
Korsør Storebæltsbroerne Søndag kl. 13.52 – 19.30 ATK 3475 58 110 km/t 150 km/t 1 klip
Korsør Storebæltsbroerne Søndag kl. 07.02 – 13.00 ATK 2001 75 110 km/t 153 km/t 3 klip
Næstved Menstrup Bygade, Menstrup Fredag klokken 15.05-16.57 ATK – bestilt færdselskontrol 45 . . . .
Slagelse Vestre Ringgade Lørdag kl. 13.31 – 19.50 ATK 1258 33 50 km/t 71 km/t 3 klip
Sorø Alleen Fredag kl. 10.25 – 12.30 ATK 372 1 50 km/t 81 km/t 1 klip
Sorø Skælskørvej Fredag kl. 12.54 – 16.45 ATK 178 18 50 km/t 72 km/t 2 klip
Søllested Rødbyvej Fredag 14.35 – 19.00 ATK 250 18 80 km/t 120 km/t 1 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I den seneste weekend har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved Grimstrupvej Fredag kl. 10.17 – 10.45 52 køretøjer kontrolleret – Ingen sager
Næstved Dyssegårdsvej Fredag kl. 11.00 – 11.15 14 køretøjer kontrolleret – Ingen sager
Slagelse Ukendt Fredag kl. 13.33 – 20.00 15 sigtelser herunder tre for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, en for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have en joint samt 8 gram hash på sig, en for spirituskørsel, tre for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen, en for kørsel uden førerret, to for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for ikke at have medbragt kørekortet, to for forkert lygteføring samt en for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen ved ikke at have forsynet sit køretøj med CVR-nummer og firmanavn.
Sorø Vestmotorvejen på Tuelsø rasteplads Fredag kl. 14.50 – 17.45 33 køretøjer kontrolleret. 6 køretøjer havde restance hos SKAT, 1 køretøj manglede forsikring og 1 køretøj havde ikke været stillet til periodisk syn. I alt 8 sæt nummerplader blev inddraget i den forbindelse. 1 blev sigtet for manglende forsikring, 3 blev sigtet for kørsel uden førerret, 1 blev sigtet for lygtefejl, 1 blev sigtet for manglende forsikring og registrering, 1 blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert og 1 blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Tårnborgvej Fredag kl. 14.15 23-årig mand fra Korsør Narkokørsel og kørsel uden førerret
Lundby Lundby Hovedgade Søndag kl. 16.15 30-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel
Næstved Frederiksvej fredag kl. 20.03 28-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Næstved Karrebækvej ved Vestre Ringvej Lørdag kl. 19.04 36-årig mand fra Skælskør Spirituskørsel
Næstved Østre Ringvej Søndag kl. 18.19 56-årig mand fra Sandved Narkokørsel
Skælskør Næstvedvej Fredag kl. 17.30 18-årig kvinde fra Skælskør Spiritus- og narkokørsel
Slagelse Skælskør Landevej Søndag kl. 09.15 34-årig mand fra Skælskør Spirituskørsel
Slagelse Stenrøjlervej Fredag kl. 08.39 28-årig mand fra Kalundborg Narkokørsel
Slagelse Søndre Ringgade Fredag kl. 18.21 – 18.23 41-årig mand fra Høng Narkokørsel. Der blev fundet en joint og 13 klumper hash på i alt otte gram, og den 41-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Sorø Frederiksvej Fredag kl. 20.24 22-årig mand fra Sorø Narkokørsel. Den 22-årige havde et gram hash på sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Stubbekøbing Alslevvej Lørdag kl. 01.16 22-årig mand fra Kalvehave Spiritus- og narkokørsel
Vordingborg Brovejen Lørdag kl. 15.36 24-årig kvinde fra Vordingborg Narkokørsel
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 22.13 28-årig kvinde fra Næstved Spirituskørsel

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi