Torsdag modtog politiet en anmeldelse om en hændelse i Sakskøbing, hvor to mænd havde en uoverensstemmelse på en adresse i byen. Under konflikten sparkede den ene mand til den andens scooter og smed et krus kaffe i hovedet på den forurettede.
Politiet fandt frem til en 47-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 9.57 og sigtet for vold. Den forurettede, en 48-årig mand fra Sakskøbing, kom ikke noget til ved episoden.
Den 47-årige blev afhørt på politistationen i Nykøbing og blev løsladt klokken 10.29.